"Pen-and-paper", eller tabletop, rollespil foregår ved at en gruppe mennesker sidder omkring et bord, og ved hjælp af en game master, der styrer og fortæller spillet, kaster sig ud i fantastiske eventyr, kun hæmmet af deres egen fantasi - og hvordan terningerne lander. Rollespil kan foregå i vidt forskellige verdener, som Dungeon & Dragons og Pathfinders fantasy-verdener, mørke udgaver af vores egen verden som World of Darkness og Call of Cthulhu eller i sci-fi settings som Star Wars eller Warhammer 40.000.